Sådan vælger du den rigtige topmadras

Topmadras til seng
Sådan vælger du den rigtige topmadras
Henrik Andersen
-
03/03/2023
-

En topmadras gør din seng mere behagelig at sove i, hvis du vel at mærke vælger den rigtige. Den har stor indflydelse på din søvnkvalitet og generelle sovekomfort. En topmadras giver dig ekstra støtte, og samtidig hjælper den med at forlænge levetiden på din madras. Få gode råd til valg af topmadras her.

Vælg en topmadras, der matcher din seng

Det siger sig selv, at du skal vælge en topmadras, som passer til størrelsen på din seng. Du bør derfor starte med at måle din madras, så du er sikker på, at du får købt en topmadras, som matcher i størrelsen. Det betyder ikke, at du skal have fat på dit målebånd, for du kan typisk se, hvor stor madrassen er, på selve madrassen.

Alternativt kan du tjekke den kvittering, du fik, da du bestilte din madras eller seng. Den viser, hvor stor madrassen er – og dermed også, hvor stor en topmadras du skal købe til din seng. Når du har fundet ud af, hvilken størrelse du har behov for, kan du begynde at lede efter den rigtige topmadras.

Typen af seng er ikke afgørende

Selvom man kunne fristes til at tro, at der findes forskellige typer af topmadrasser, som passer til forskellige senge, så er det ikke nødvendigvis tilfældet. Det er eksempelvis ligegyldigt, om du har en almindelig seng eller en seng med udtræk, da topmadrassen passer til alle typer af senge.

Dér, hvor du skal være opmærksom, er, hvis du har en elevationsseng, som kan justeres i højden. Her skal du nemlig ikke vælge en topmadras, som dækker begge madrasser, hvis der er tale om en dobbeltseng. Når du løfter den ene madras op, så skal topmadrassen følge med, og derfor er det bedre med to individuelle topmadrasser her.

Vær opmærksom på, at det altid er en god idé at teste din topmadras, før du køber den. Her bør du prøve at ligge på den i minimum fem minutter, så du kan mærke efter, om den yder din krop en optimal støtte. Det vigtigste er dog, at madrassen, der er under topmadrassen, passer til både din krop og din kropstype.

Copyright 2024 - Pilanto Aps